LBK nr 498 af 29/06/1998 (Gældende)

 

Senere ændringer til forskriften

 

 

 

Oversigt (indholdsfortegnelse)

 

Kapitel 1 Lovens område

Kapitel 2 Optjeningsår og feriens længde

Kapitel 3 Ferieår og ferieperiode

Kapitel 4 Feriegodtgørelse og ferie med løn

Kapitel 5 Almindelige bestemmelser

Kapitel 6 Arbejdsmarkedets Feriefond

Kapitel 7 Straffebestemmelser

Kapitel 8 Rekurs

Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

Bekendtgørelse af lov om ferie

 

Herved bekendtgøres lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af 25. februar 1998.

Kapitel 1

 

Lovens område

§ 1. Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i denne lov.

§ 2. Loven gælder dog ikke for

1) lønmodtagere i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd,

2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd,

3) lønmodtagere, der har indgået aftale i henhold til § 9, stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., og

4) kvinder, der er antaget i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, jf. dog § 9, stk. 5, og § 20.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter § 14, stk. 3.

§ 3. Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at loven, bortset fra §§ 22, 23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er ansat i staten eller kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for så vidt der ved regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller løn efter regler, der stiller dem lige så godt som denne lov.

§ 4. Denne lov indskrænker ikke videregående ferieret efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, voldgiftskendelser eller sædvane.

§ 5. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person omfattes af denne lov, afgøres af direktøren for arbejdstilsynet.

Kapitel 2

 

Optjeningsår og feriens længde

§ 6. Ferien udgør 2 1/2 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.

Stk. 2. Ved beregning af feriens længde sidestilles med beskæftigelse ferie efter denne lov og fravær på grund af sygdom og tilskadekomst, hvorunder der ydes feriegodtgørelse, jf. § 13.

Stk. 3. I virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.

§ 6 a. Har en lønmodtager ikke optjent ret til 30 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn, har lønmodtageren ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 30 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 2. En lønmodtager kan dog højst kræve 12 dages ferie uden feriegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30. september.

§ 7. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 30 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 30 dage i dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har eleven i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 1. maj, ret til højst 6 dages betalt ferie i dette ferieår.

Kapitel 3

 

Ferieår og ferieperiode

§ 8. Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 2. maj til 1. maj (ferieåret).

Stk. 2. Ferie optjent efter reglerne i § 6 skal holdes forud for ferie efter § 6 a.

§ 9. Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal under 18, skal hele ferien gives i sammenhæng i ferieperioden.

Stk. 2. Resterende feriedage skal også gives i sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvor hensynet til virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives i form af enkelte feriedage.

Stk. 3. For personer, der er beskæftiget i landbrug, skal mindst 12 feriedage gives i sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige feriedage skal mindst 3 gives samlet eller delt i tiden fra 2. maj-31. oktober. Såfremt der i kollektiv overenskomst er en bestemmelse herom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt. nævnte feriedage, i alt 15, gives i sammenhæng i tiden fra 2. maj-31. oktober. De øvrige feriedage kan lægges uden for ferieperioden, men således at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.

Stk. 4. Såfremt der i en kollektiv overenskomst er en bestemmelse derom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal gives i sammenhæng i ferieperioden, gives i sammenhæng uden for ferieperioden. Den kan under samme betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.

Stk. 5. Under aftjening af værnepligt og under tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår kan den pågældende holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom ferien kan deles.

§ 10. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, idet arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagerens ønske om feriens placering. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før ferien begynder for den ferie, der skal gives i sammenhæng i ferieperioden, jf. § 9, stk. 1, og senest 1 måned før ferien begynder for resterende feriedage, jf. § 9, stk. 2, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 2. Uden lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der efter § 9, stk. 1, skal gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang dertil følger af bestemmelse i kollektiv overenskomst eller det efter lov eller overenskomst gældende opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

§ 11. Vil bestemmelserne i § 9, stk. 1, som følge af arbejdets sæsonbetonede karakter eller af andre grunde medføre ulempe inden for fag eller faglige områder, kan direktøren for arbejdstilsynet efter forhandling med fagets arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tillade, at denne del af ferien gives uden for ferieperioden. Direktøren kan under samme betingelse tillade, at den deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan direktøren for arbejdstilsynet tillade det samme med hensyn til enkelte virksomheder eller personer, for så vidt angår virksomheder dog først efter forhandling med de organisationer, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

 

Feriegodtgørelse og ferie med løn

§ 12. Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. af lønnen.

§ 13. Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse under lønmodtagerens fravær af mere end 3 dages varighed på grund af sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.

Stk. 2. Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 3. Feriegodtgørelse efter stk. 1 ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 14. Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller for længere tid og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage o.lign., får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost beregnet efter reglen i § 16, stk. 2. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår.

Stk. 2. Sådanne lønmodtagere kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår, dog kun med 12 pct.

Stk. 3. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 12 for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.

§ 15. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.

§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde. Endvidere yder arbejdsgiveren feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens midlertidige pensionsopsparing i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kapitel 5 b.

Stk. 2. Består lønnen helt eller delvis af kost og logi, beregnes værdien heraf på grundlag af de af ligningsrådet for optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien ved aftale mellem parterne er fastsat til højere beløb.

§ 17. Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan lønmodtagere, der ikke er berettigede til ferie i alle de dage, i hvilke virksomheden holdes lukket, ikke i anledning af lukningen kræve særlig godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer dem efter foranstående bestemmelser.

§ 17 a. (Ophævet)

§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i § 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 18. Arbejdsministeren fastsætter regler for beregning af feriegodtgørelse for lønmodtagere, som ikke oppebærer løn direkte fra den virksomhed, for hvilken arbejdet udføres, men aflønnes med betjeningsafgift eller på anden måde, der afviger fra de almindelige lønningssystemer.

§ 19. Medmindre andet følger af loven, ydes feriegodtgørelse gennem et system, FerieKonto, der sikrer, at feriegodtgørelsen udbetales til lønmodtageren, når ferien holdes. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Af renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder 100 mio. kr. statskassen og resten Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet.

§ 19 a. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter der ved forsinket betaling af feriegodtgørelse efter §§ 12 og 14, stk. 2 og 3, skal betales renter heraf med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

§ 19 b. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales ved ferieårets begyndelse til en lønmodtager, uanset om ferie holdes

1) når beløbet er 500 kr. eller mindre,

2) når lønmodtageren er fyldt 67 år,

3) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om social pension,

4) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer alders- eller invalidepension fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., eller

5) når lønmodtageren oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 19 c. Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at tage varig bopæl der, kan ved flytningen få udbetalt al optjent feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes.

Stk. 2. Lønmodtagere, der ved ferieårets begyndelse havde midlertidigt ophold i udlandet, kan fra dette tidspunkt, og så længe de fortsat har ophold i udlandet, få udbetalt optjent feriegodtgørelse svarende til 18 feriedage, uanset om ferie holdes.

§ 19 d. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter §§ 19 b og 19 c.

§ 20. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter udbetaling af tidligere optjent feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie holdes, for så vidt angår personer, der på grund af aftjening af værnepligt, tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige forhold helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie.

Kapitel 5

 

Almindelige bestemmelser

§ 21. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den 1. april i det ferieår, i hvilket ferien skal holdes.

Stk. 2. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden ugrundet ophold søger kravet gennemført.

§ 22. Feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 21, og feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997 og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3. Direktøren for arbejdstilsynet kan for områder, for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede feriegodtgørelse, jf. stk.1, der ikke tilfalder statskassen, anvendes til andet ferieformål.

Stk. 4. Direktøren kan endvidere under særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb og om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk. 4.

§ 22 a. (Ophævet)

§ 23. Enhver aftale, hvorved der gives afkald på den i denne lov hjemlede ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, er ugyldig.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse er ugyldige, ligesom sådanne beviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 24. Påtager lønmodtageren sig under ferie arbejde mod vederlag, kan direktøren for arbejdstilsynet kræve lønmodtagerens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 25. For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, der ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for arbejdstilsynet.

Stk. 2. I øvrigt kan erhvervsministeren efter indhentet udtalelse fra redernes og de søfarendes organisationer foretage sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.

§ 25 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om ret til ferie uden feriegodtgørelse eller løn på grundlag af aftjening af værnepligt.

Kapitel 6

 

Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 26. Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution.

Stk. 2. Fondens midler består af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto, jf. § 19, forældet feriegodtgørelse, beløb, som ikke har kunnet anvises, og andre beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.

Stk. 3. Fondens midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.

Stk. 4. Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder dennes formand. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 5. Den kapital, som fonden råder over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt. Arbejdsministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån.

Stk. 6. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 7. Det reviderede årsregnskab indsendes, efter godkendelse af bestyrelsen til arbejdsministeren.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder bestemmelse om afholdelse af udgifter til fondens administration.

Kapitel 7

 

Straffebestemmelser

§ 27. Med bøde straffes

1) den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,

2) den arbejdsgiver, der indgår aftale om afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,

3) den, der indgår aftale om overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 8

 

Rekurs

§ 28. De af direktøren for arbejdstilsynet trufne afgørelser kan inden 4 uger indbringes for arbejdsministeren.

Kapitel 9

 

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1971.

Stk. 2. Lov om ferie med løn jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 3. juni 1967, ophæves.

§ 30-32. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 204 af 22. maj 1985, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven har virkning fra den 1. januar 1985.

Lov nr. 271 af 2. maj 1990, hvis § 5 har ændret § 25, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Lov nr. 226 af 8. april 1992, hvis § 1 har ændret § 7 og ophævet § 17 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. maj 1992.

Stk. 2. Lærlinge med lærlingekontrakt, indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende lærlingelovs § 1 og personer, der har indgået aftale om læreforhold efter den dagældende lærlingelovs § 30, samt elever med uddannelsesaftale, indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, har ret til betalt ferie efter bestemmelserne i lovens § 7.

Lov nr. 1038 af 23. december 1992, hvis § 1 har ændret § 19 og § 26, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: V CLASS=PARAGRAPH ID="P2">

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 415 af 1. juni 1993, hvis § 21 har ændret § 2, stk. 1, nr. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Lov nr. 1064 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1199 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret § 19, stk. 2, § 21, stk. 3 og § 22, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2 og 3, har dog først virkning for feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, der forældes efter 1. maj 1997, eller som skulle have været hævet inden udløbet af ferieåret 1996-97.

Lov nr. 1081 af 29. december 1997, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 127 af 25. februar 1998, hvis § 3 har ændret § 2, stk. 1, nr. 2, § 2, stk. 1, nr. 3, og § 9, stk. 5, og indsat § 2, stk. 1, nr. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. april 1998.

 

Arbejdsministeriet, den 29. juni 1998

Ove Hygum

/ E. Edelberg